17. september 2023

Kåringen af Årets Ret 2023

Gråandebryst, rødbede, kirsebær, sechuanpeber er Christoffer Sørensens bud i kategorien Land. (Foto: Restaurant Studio).
Køkkenchef Christoffer Sørensen, Studio, er som den eneste repræsenteret med 2 retter: henholdsvis i kategorien Hav og Land. (Foto: Restaurant Studio).

Oplev kåringen af Årets Ret på nærmeste hold, når foreningen af Danske Madanmeldere kårer toppen af dansk gastronomi.

Det hele løber af stablen søndag 17. september på Hotel- og Restaurantionsskolen i Valby med start kl. 10.30. Se programmet hér

Blandt dommerne kan du bl.a. møde to DMP’er i form af Helle Brønnum Carlsen og Mikkel Wejdemann.

Det er gratis at deltage og en oplagt mulighed for at komme helt tæt på og ikke mindst hylde nogle af landets absolut dygtigste kokke. 
Læs mere om arrangementet hér – og glæd dig til en forrygende dag i topkulinarisk selskab. 

Stærkt felt!
De nominerede til Årets Ret 2023:

Kategorien Hav:
Kenneth Hansen, Svinkløv Badehotel: Jomfruhummer & gulerod
Christian Nurup, Restaurant Bühlmann: Hummerklo & oscietra caviar
Christoffer Sørensen, Studio: Blæksprutte & agurk
Rasmus Munk, Alchemist: Lobster Claw
Kristian Baumann, Koan: Tofu, caviar & tørret jordbær.

Kategorien Land:
Christoffer Sørensen, Studio: Gråandebryst, rødbede, kirsebær, sechuanpeber
Asger Klausen, tidl. Restaurant June: Grillede beder & blomme
René Redzepi, noma: Rensdyrbrissel
Anders Holm, Villa Vest: Østershatte, Østerssauce, Østersblade
Poul Andrias Ziska, KOKS: Fjeldrype, rensdyrspæk & sortebær.

Kategorien Sødt:
Thomas Wetle Andersen og Bjarke Graversen, VesterVenners Badehotel Strandgården: Nobilis gran, mjødurt, rabarber & jordbær
Nicolas Min Jørgensen, TRI: Rørhatte-is, harpikssyltede fyrrekogler & trøfler
Nicolai Nørregaard, Kadeau: Skaldyrs-is
Jens Vincent, Domæne: Egetræmousse, brombær, chokolade, kartoffelchips & valnød
Claus Henriksen, MOTA: Desserten Mota.

Nominerede i Særpriskategorierne 2023:

Kategorien Bistro:
JUJU, København                   Pauli, København
Restro Bar, København.

Kategorien Betjening:
Kristina Bengtson, Kilden i Tivoli, København
Marc van Hauen, Restaurant Janice, København
Niklas Ebbe, tidl. Restaurant Haidan, København.

Kategorien Udskænkning:
Mads Magnus, tidl. Gaijin
Charlotte Haugaard, TRI
Lasse Peder Nielsen, Koan.

Kategorien Bar:
Capo, Aarhus
Janice, København              Pavillon de Verre, København.