24. februar: DMP’s generalforsamling
DMP’s generalforsamling foregår tirsdag 24. februar klokken 16-21 i Restaurant Ælsk mad & vinbar, Amagerbrogade 37, 2300 København S.
Og traditionen tro er der spisning efter generalforsamlingen.
Dagsordenen er lige på trapperne. Det kræver hverken tilmelding eller betaling at møde op til generalforsamlingen – eneste betingelser er, at du har betalt dit kontingent til DMP. Der serveres kaffe/te, vand og kaffe.
Er I der Aarhus?
Vi arbejder også på at få en videoforbindelse, så det bliver muligt at følge med i Aarhus – dét vender vi også tilbage med information om.
For god ordens skyld skal bemærkes, at kun de, der fysisk møder op til generalforsamlingen eller benytter fuldmagt, kan stemme.
Lokaler med kendt fortid
DMP giver et tilskud på 200 kroner til hver deltager i middagen, som derfor koster dig 410 kroner inklusiv billetgebyr. Prisen dækker mocktail før middagen, 3 retter og 1 glas vin/øl – med mulighed for at købe ekstra drikkevarer.
DMP’s eventchef Anette Eckmann har lavet de fordelagtige aftaler, og fortæller om stedet:
– Restaurant Ælsk mad & vinbar er navnet på restauranten på hjørnet af Amagerbrogade og Prags Boulevard, der tidligere har huset den klassiske Restaurant Prag. Det er den fælles passion for mad og vin, der har bragt Martin Kew, Frederik Thorø Jacobsen og hans far Lars Schilling Jacobsen sammen i de historiske lokaler.
De talte i 8 år om, hvordan de ville gribe en fælles restaurant an, og der loves »traditionelle retter med et kærligt touch«: Bistromad med plads til danske klassikere; og aftenkortet byder på sæsonens råvarer med inspiration fra Middelhavsområdet.
Der arrangeres også koncerter med orkestre og solister.
Nærmeste metrostation er Amagercentret 350 meter fra restauranten og der er mulighed for gadeparkering i området.
Sidste frist for betaling for maden er mandag 16. februar. Du tilmelder dig hér.
Læs mere om Restaurant Ælsk mad & vinbar hér.
Erling Madsen, januar 2026




