29. august: Lokale smage og stærke steder i Nordsjælland – tag med til Halsnæs

Landkost
Landkost – økologiske råvarer bliver til mad med karakter, nærvær og historie. (Foto: Anette Eckmann).

1. juli: Nyt mødested! Står nederst i artiklen.

»Glæd dig til en særlig dag i Nordsjælland, hvor økologi, natur og lokale ildsjæle er i centrum.«
Sådan lyder oplægget til en gastronomisk udflugt lørdag 29. august, hvor målet er Halsnæs Kommune med Hundested som mest kendte by.

Det er DMP og Økologisk Landsforening, som står bag rundturen: »Dagen byder på besøg hos mennesker, der arbejder med respekt for jorden og skaber mad, oplevelser og fællesskaber med omtanke.

Undervejs møder du naturen tæt på, smager lokale og økologiske råvarer og får indblik i steder, hvor bæredygtighed omsættes til praksis.«
6 steder besøges med Gitte Breum, Torben Blok og Anette Eckmann som guider inden den afsluttende middag.
 
De 6 steder du skal besøge
Programmet starter klokken 10 og slutter klokken 20 og du får masser af oplevelser.
Byaagaard: Morgenmad ved vandet
Vi starter dagen i naturskønne omgivelser med morgenmad og fortællinger om mikrolandbrug, bæredygtighed og naturforbindelse. Her møder vi også Jens Peter Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som sætter fokus på økologisk jordbrug og dyrevelfærd.

Landkost: Smag med sjæl
Hos Landkost oplever vi, hvordan økologiske råvarer bliver til mad med karakter, nærvær og historie. Stedet har Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Lynæs Surfcenter: Natur, mad og fællesskab
Ved kysten møder vi et levende fællesskab, hvor økologisk mad, lokale råvarer og uformel stemning går hånd i hånd. Her hører vi historien om at skabe et samlingssted tæt på vandet.

KNUD: Idéer, mad og innovation
På KNUD Spisehus møder vi et kystnært bistrokøkken, hvor lokale råvarer og nye idéer skaber rammerne for mad, fællesskab og bæredygtig udvikling.

Tothaven: Det levende besøgssted
Her kommer vi tæt på gårdens dyr, produktion og økologiske kredsløb. Tothaven er et varmt og jordnært sted, hvor besøgende inviteres ind i en levende og sanselig verden.

Garbolund: Natur på flaske
Vi afslutter besøgsrunden i vinmarkerne, hvor naturvin, fortællinger og landskab går op i en højere enhed.

Dagen rundes af med middag, gode samtaler og en festtale ved Gitte Breum om lokale råvarer og økologiens betydning for det gode måltid.
 
Lørdag 29. august kl 10:
Mødested: Kregme Station, Frederikssundsvej 40, 3300 Frederiksværk, hvorfra der er bus turen rundt.
Sidste frist for tilmelding fredag 14. august.
Pris 350 kroner for DMP-medlemmer, gæster 450 kroner.
 
Erling Madsen, juni 2026

´Tothaven – det levende besøgssted. (Foto: Anette Eckmann).
Lynæs Surfcenter
Lynæs Surfcenter – natur, mad og fællesskab. (Foto: Anette Eckmann).
Knud
KNUD Spisehus - står for et kystnært bistrokøkken. (Foto: Anette Eckmann).
Garbolund
Garbolund – byder på et besøg i vinmarkerne. (Foto: Anette Eckmann).
Tore Jørgensen Grundlægger Af Herslev Bryghus. Økologisk Gårdbryggeri.
Kakaobønner