7. november 2024

Årets ikoniske DMP-julefrokost hos Rødder

Rødder byder velkommen: Ejer og madiværksætter Esben Grundtvig og køkkenchef Niclas Grønhøj Møller: »Vi arbejder hver dag benhårdt på at hæve barren for den danske madkultur i den grønne omstilling«. (Foto: Chris Tonnesen).
Rødder Gro Christonnesen 1217
Langbordet er taget med til NV: »Rødder udspringer af en sommerferieoplevelse med nogle gode venner på besøg hos en biodynamisk vinproducent i Sydfrankrig. Vi endte med at samles med lokalbefolkningen og familien på gården ved et langbord med deres naturvin i vores glas, og hvad de kunne finde af grøntsager på vores tallerkener.« (Foto: Chris Tonnesen).
»Hos Rødder skaber vi spiseoplevelser til folket på de bedste lokale, økologiske råvarer i sæson. Det har vi gjort siden 2010.« Det sker i samarbejde med små, lokale, regenerative og økologiske gårde og producenter. (Foto: Chris Tonnesen).

Det er blevet tid til at mødes til årets ikoniske julefrokost: Torsdag 7. november kl. 17-20.

 

Lige der hvor Frederiksborgvej krydser Bispevej inviterer DMP til julefrokost hos Rødder, som er beliggende over for Bisiddervej i en lys kælder under den gamle pladefabrik.

 

Lokale råvarer og bæredygtighed i fokus

Råvarerne til julefrokosten kommer fra små jord-til-bord regenerative landbrug uden for byen og svampe fra Bygaard på Refshaleøen. Smag, bæredygtighed, kød fra glade dyr, økologisk og biodynamisk grønt er kerneværdierne, når Rødder bringer godtfolk sammen ved langborde til sociale spiseoplevelser i uformelle og afslappede rammer.

 

Det kan du forvente

Du kan forvente:

·      Socialt samvær, networking – julestemning og fælles passion for den gode mad 

·      En særlig spiseoplevelse for DMP skabt af Rødder på de bedste lokale, økologiske råvarer i sæson.

 

I prisen er inkluderet:

·      Velkomstdrink

·      Julemiddag

·      1 glas vin/øl.

Yderligere drikkevarer betales individuelt.

  

DMP giver et tilskud på 150 kroner, så du slipper med 350 kroner – og vil du have et ikke-medlem med, så er gæsteprisen 550 kroner.

 

Rødder
Bispevej 4A
2400 København NV.

Rødder råder over 8 private parkeringspladser. P i omliggende gader kan være svært! Men der er gratis parkering på den anden side af Tomsgårdsvej. Eller Q – Park ved Birkedommervej.

Eller tag toget til Bispebjerg, Frederiksborgvej.

 

Tilmelding hér