Tendens i tiden: Jokeren er forbrugerne, hvis regeringens griseudspil skal slå igennem i kølediskene for logikken sidder ofte i baglommen

Marianne og Bertel Hestbjerg på besøg hos grisene: de har plantet træer på grisenes marker – i hedebølgen i sommeren 2026 nyder grisene, at de kan gå i skygge. (Foto: Klaus Seerup/Hestbjerg Økologi).

Kæmpe grisefabrikker og grise der lider i stalde og under transport: TV-billederne taler til følelserne – og følelserne fik en markant placering i forårets valgkamp og ikke mindst i regeringsgrundlaget fra juni 2026.
 
Regeringen skriver i indledningen »… dyrevelfærden for grisene skal forbedres markant.« og så nævner regeringen bl.a. at griseproduktionen skal reduceres til primært Danmarks eget forbrug, forbuddet mod halekupering skal overholdes, fiksering skal stoppe, der indføres midlertidig stop for flere grisefabrikker, brugen af antibiotika skal reduceres og økologi fremmes.
 
Kort sagt: det er en værre redelighed – og nu skal der et drastisk politisk indgreb til for at rette op for dét, landmændene ikke selv har kunnet finde ud.
 
En anden verden og masser af nuancer
Men der er også en anden verden, og der er en masse nuancer. For der er mange landmænd, som godt kan finde ud af at behandle grisene ordentligt og levere kød med masser af smag.

Forbrugerne prioriterer det bare ikke – for rigtig mange danskere foretrækker det billige grisekød fra dyr, der ikke har haft optimale forhold.
 
Marianne Fløe Hestbjerg udtrykker: – Vi har, som forbrugere, de rigtige holdninger, når vi kommunikerer på de sociale medier, men der er bare ikke altid handling bag, når vi står ved køledisken. Vi kan ikke modstå fristelsen til at købe dét, der er billigst …
 
Hun føjer til, at selv i en tid med meget fokus på grise og dyrevelfærd, så er salget ikke steget tilsvarende. Samtidig er noteringen faldet; dvs. at den pris producenten får for økologisk grisekød er faldet:

– Lige nu lægger vi grisekød i fryseren – dvs. vi kan ikke sælge det økologiske grisekød vi producerer, siger Marianne Fløe Hestbjerg.
 
Sammen med sin mand Bertel Hestbjerg driver hun Hestbjerg Økologi ved Holstebro; en af landets største landbrug med 1.500 økologiske søer og omkring 30.000 slagtegrise om året.
 
De var med, da Landbrug & Fødevarer 22. juni inviterede Danske Madpublicister og foodservice-branchen til en masterclass om »Den danske gris. Før – nu – i fremtiden«.
 
Foodservice spiller en vigtig rolle
Og netop foodservicebranchen – kantiner, restauranter, hoteller, skoler etc. – spiller en vigtig rolle. Tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at for rigtige mange er kantinens mad på arbejdspladsen vigtig.
 
Marianne Fløe Hestbjerg fortæller, at Hestbjerg Økologis salg til foodservice og cateringbranchen er støt stigende, mens salget til supermarkeder er faldende.

Noget af dét Hestbjerg Økologi satser på er at formidle historien bag dyrenes opvækst samt dialogen med forbrugerne. Der gøres også meget ud af at invitere interesserede inden for, så de kan se dyrene uden filter eller begrænsninger.

Dansk Caters kunder er nogen af dem der ofte besøger Hestbjerg Økologi. Marianne Fløe Hestbjerg glæder sig over, at nye undersøgelser peger i retning af, at flere gerne vil økologi, men udfordringerne er bl.a. den højere pris på det økologiske grisekød og at det er svært at finde i butikkerne.
 
Hestbjerg Økologi har sloganet: »Vi arbejder for, at hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, du havnede her hos os i Hestbjerg Økologi.« Og på hjemmesiden står: »Vi bestræber os på, at grisene kan udfolde de instinkter, der ligger i grisenes natur. Fra grisene bliver født i en hytte på faremarken til de transporteres til slagtning har vi særlig fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed.«
 
Hos Hestbjerg Økologi har de lavet en række ekstra tiltag der skal styrke økologien og dyrevelfærden: Bælter med træer på grisenes marker, pattegrisen er minimum 8 uger hos moderen, wellness med muld og halm til slagtegrisene samt grovfoder med økologiske rodfrugter.
 
Tre brands helt modsat ekstremavl
Imens politikerne taler om »ekstremavl«, så er Marianne og Bertel Hestbjerg gået i en anden retning. Et tiltag der har haft markant betydning for dyrevelfærden er, at Hestbjerg Økologi har skiftet genetik fra Danbred, som er en so der føder rigtig mange pattegrise, til genetikselskabet Topigs Norsvin.
 
Soen kaldes TN70 og er en robust so, der føder færre og større grise (vejer 250 gram mere ved fødslen). TN70-soen føder ikke flere pattegrise end hun selv kan passe. Den egner sig derfor godt til det økologiske liv på friland. Med TN70-soen oplever Hestbjerg Økologi en markant laver dødelighed blandt både søer og pattegrise samt et minimalt medicinforbrug. Det skaber ikke kun trivsel bland grisene, men også for medarbejderne.
 
I Danmark sælger de fleste griseproducenter deres kød til Danish Crown. Hestbjerg Økologi har i samarbejde med Randi og Karsten Dejbjerg deres eget afsætningsselskab, Organic Pork. I den statskontrollerede Dyrevelfærdsordning har grisekødet fra Hestbjerg tre hjerter. Hestbjerg Økologi har tre brands:
 
Poppelgrisen fra Hestbjerg sælges via hjemmesiden rigtigmad.dk og i nogle af Coop’s butikker. Hér opleves et vigende salg i detail.
 
Bertels Gris – er målrettet foodservice og sælges via Dansk Cater. Positiv udvikling i et stærkt samarbejde, hvor begge parter oplever værdi i en tæt relation. Ud over fersk kød sælges også charcuteri under brandet »Bertel X Museth«.  
 
Hestbjergs Naturgrise – nyeste udspil, som er på vej på markedet. Her satses kompromisløst på velfærd, naturlighed og kødkvalitet. Grisene fødes og vokser op i små familiegrupper. De lever hele livet på marker med mindst 30 % skov.

Med dette tiltag håber Marianne og Bertel at nå de forbrugere, der leder forgæves efter den rigtige kvalitet i supermarkedernes kølediske. Salget foregår online i et samarbejde med Gaardmester, der har erfaring med salg og distribution af økologiske fødevarer.
 
Brug for økonomisk tilskud som til el-biler
Men hvad skal der så til for at få flere forbrugere til at købe økologiske grise? Er regeringens bebudede tiltag nok?
 
Ikke hvis man spørger Bertel Hestbjerg, der er 15. generation på gården St. Hestbjerg. I masterclass’en gav han udtryk for, at det ikke er forbrugernes ansvar alene at løfte økologien.

Og han siger efterfølgende, at hvis der er bred enighed om at økologi fremmer dyrevelfærd, sikrer rent drikkevand, giver bedre biodiversitet m.v., så er politikerne nødt til at gøre det »rigtige« valg til det »logiske« valg. Hos den almene forbruger sidder logikken som oftest i baglommen.
 
Bertel Hestbjerg henviste til de mekanismer der blev sat i gang, da Folketinget ønskede at fremme salget af elbiler. Det blev politisk besluttet, at det skulle være billigere at købe en elbil, hvilket medførte at salget steg markant. 
 
Læs mere om Hestbjerg Økologi hér.
Regeringsgrundlaget finder du hér.
Læs den første artikel om masterclass »Landbrug & Fødevarer tog grisehandsken op« hér.

Erling Madsen, juli 2026

Grisegrin
Marianne Fløe Hestbjerg og Bertel Hestbjerg på Landbrug & Fødevares masterclass. Hun fortæller, at der p.t. må lægges kød på frys: - Vi har, som forbrugere, de rigtige holdninger, når vi kommunikerer på de sociale medier, men der er bare ikke altid handling bag, når vi står ved køledisken. Vi kan ikke modstå fristelsen til at købe dét, der er billigst … (Foto: Erling Madsen).
Hestbjerg Krølle
Krøllen på halen viser, at grisen har et dejligt liv. (Foto: Klaus Seerup/Hestbjerg Økologi).
Tore Jørgensen Grundlægger Af Herslev Bryghus. Økologisk Gårdbryggeri.
Kakaobønner