9. juni: Asparges og netværk på menuen
Asparges og netværk er på menuen tirsdag 9. juni kl. 17–20.
Der er plads til maksimalt 20 personer.
Pris 450 kr. pr. person.
Der vil være en alkoholfri velkomstdrink samt et glas vin eller øl til middagen med i prisen. Derudover vil der naturligvis være mulighed for at købe ekstra drikkevarer.
Asparges som tema
Vibeke Kjærgaard, medlem af DMP, driver med hendes mangeårige erfaring som restauratør, Æblevigs gastronomiske teambuilding og kokkeskole. Her er hun altid er klar til at skabe spændende oplevelser for alle hendes kunder – og nu også for Danske Madpublicister. Vibeke glæder sig til at introducere os for Æblevig og til at skabe et superhyggeligt og inspirerende arrangement specielt for Danske Madpublicister medlemmer.
Hvad skal vi opleve?
Vibeke har inviteret os til sammen med hende at tilberede en midsommermenu med asparges som hovedtema. Vi skal samles om køkkenbordet for at tilberede maden i fællesskab under Vibekes kyndige vejledning. Deltagerne arbejder sammen to og to. Hvis vejret er med os, spiser vi ude ved langbordet. Ellers er der god plads indenfor. Under middagen holder Vibeke et lille indlæg om netværk.
Om Æblevig
Æblevig er et gastronomisk samlingspunkt beliggende i en nedlagt minkfarm i Vig, Odsherred. Vibeke Kjærgaard og hendes mand Thomas Græbe driver Æblevig og de har specialiserer sig i madoplevelser, teambuilding, madkurser og catering med fokus på æbler og cider.
Sammen skaber de unikke oplevelser og produkter, med kvalitet og smag, hvor håndværk og gastronomi mødes. Uanset om det er i ciderbryggeriet eller køkkenværkstedet, sætter parret en ære i at gøre tingene med omtanke og passion.
Læs mere om, Æblevig hér.
Tilmelding hér.
Anette Eckmann, april 2026





