11. juni 2023

Den gode søndagsmad er tilbage på menuen

Den gode søndagsmad er tilbage på menuen som en sikker vinder ved Årets Schiøtz-pris 2023: En ny kokkekonkurrence, som fandt sted under Det Fynske Dyrskue i Odense.

 

Som de fire dommere: Mette Hvarre Gassner, Bettina Buhl (bestyrelsesmedlem i DMP), Mark Foged Stockmarr og Per Hallundbæk udtrykte det: »The winner takes it all« – og dommerne var helt enige om at det var Bendix Sixhøj Laursen fra Landbrug & Fødevares Restaurant Mark på Axeltorv i København, der var den helt klare og den helt rigtige vinder i forhold til konceptet: 

 

Den gode søndagsmad, som vi forbrugere kan tilberede hjemme i eget køkken med fokus på at udnytte de mindre kendte stykker kød på dyret og billigere udskæringer – i dette tilfælde forkødet på grisen. 

 

Tilberedt over bål

Bendix gjorde det i form af en rullesteg fra gris med små frikadeller med bl.a. indmad fra rådyr. Eneste varmekilde var en bålgrill. Og der var ikke elektricitet til rådighed form kokkene. Så kødhakker nr. 7 kom i sving i bogstaveligste forstand.  

 

DMP har tidligere været til et par arrangementer på Axelborg, hvor Bendix har stået for maden.

Blandt kokkene var også medlem af DMP Jonas Harboe Frederiksen og Filip Urbanič fra Restaurant Alchemist med 2 Michelinstjerner og netop kåret til den bedste restaurant i Europa.

Koncept, afvikling og udvælge af kokke mv. har DMP’s formand Povl Lønberg stået for.

 

Bendix Sixhøj Laursen blev første vinder af Schiøtz Prisen. (Foto: Søren Gammelmark).
Kokkene havde kun bål og håndkraft til rådighed. (Foto: Søren Gammelmark).
Vinderretten: En rullesteg med frikadeller – opgaven var at bruge mindre kendte og billigere udskæringer. Foto: Søren Gammelmark).