4. december 2024
Decembertur til Odense Marcipan med besøg i et madfotostudie
Udsolgt – så der er lukket for tilmelding!
Onsdag 4. december giver DMP dig mulighed for at få mere viden om marcipan og om foodstyling til foto.
Marcipan og konfekt er en del af juletraditionen, og nu kan du få et unikt indblik i Odense Marcipan samt være med til en hands-on-konfektworkshop, hvor styling og foto med DMP-medlem Inge Skovdal også indgår.
Vi mødes kl. 14 hos Odense Marcipan, Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C. Her vil Marketing Manager Gitte Elkær Bruun fortælle historien om Odense Marcipan og vi får en rundtur inklusiv besøg i produktionen.
Bagefter kører vi til Skovdal Nordic, Havnegade 25, 5000 Odense C, der ligger ganske tæt på. Efter en rundvisning på Danmarks måske bedst udrustede madfotostudie ved Inge Skovdal, fortæller hun om sit samarbejde med Odense Marcipan, der også vil fortælle om, hvordan de arbejder digitalt.
Inge vil give os en intro til foodstyling til foto, før vi laver vores eget konfekt, som vi efterfølgende styler og får skudt et billede af til SoMe.
Skovdal byder på en salat til aftensmad, før vi siger farvel.
Tilmelding hér.