9. maj 2024

5 medlemmer af DMP var med til det ikoniske og hyggelige Gastronomisk Loppetorv

 27 boder indtog Kristi Himmelfartsdag torsdag 9. maj den charmerende plads foran Restaurant Lumskebugten i København. Det ikoniske og populære Gastronomisk Loppetorv blev afholdt for 8. gang.

Bag det årlige og traditionsrige gastronomiske loppetorv står restaurant Lumskebugten ved Henrik Walbom, der forvandler deres hyggelige udendørsplads til et fransk inspireret loppetorv med kokke, producenter og andre madnørder.

Det er vores tidligere formand og nuværende medlem af Danske Madpublicister, Povl Lønberg, Den tabte smag, der igen i år har stået for det store arbejde med i samarbejde med engagerede ressourcepersoner at koordinere og kurantere den helt rigtige sammensætning af deltagende boder.

Kup og gode handler
De besøgende kunne gøre fantastiske kup og gode handler med alt godt til smagsløgene, køkkenskabene og køkkenhaven. 
Fem medlemmer af Danske Madpublicister deltog:
•   Janne Bagger, sekretær i DMP, havde egne skovjordbær- og mynteplanter med og også udvalgte kogebøger. 
•   Camilla Bojsen-Møller, Ostesnak og formand for Danske Madpublicister, havde taget et udvalg af ostegrej og gaveidéer til osteelskeren med.
•   På Nabostanden arrangerede Marion Huijink, ejer af MARION, medlem af Danske Madpublicister, tasting og salg af prisvindende hollandske gårdoste & delikatesser.
•   DMP-medlem Povl Lønberg solgte ud af sin store samling af vintage kogebøger og klassisk køkken gear og grej.
•   Food stylist og event planner, Anette Eckmann, Eckmann Studio og bestyrelsesmedlem i DMP, solgte ud af sine rekvisitter i form af porcelæn, keramik, duge, servietter, køkkenredskaber, service, gryder, sølvbestik og meget mere.

Flere producenter med i år

Som noget nyt i år var antallet af boder med råvareproducenter udvidet. De besøgende kunne b.la. møde dedikerede folk, som Cardenau-familien, der solgte- og fortalte om deres franske delikatesser og om deres nye og meget populære farm restaurant – se mere hér.  

Tak til alle der kom forbi til en inspirerende snak og tasting. Mange gjorde et godt loppefund, nød en frokost og et glas god vin – livemusik og den hyggelige torvestemning.
Der var som altid gratis entré.

Reserver 29. maj 2025
Reserver allerede nu næste års dato og måske også en stadeplads på det næste Gastronomis Loppetorv. Datoen er torsdag 29. maj 2025.

Der er allerede, selv om antallet af stader er udvidet, venteliste på at købe én af de populære stande.
Kontakt venligst Povl Lønberg, Den tabte smag, på mail.
Hvad: Gastronomisk Loppetorv. Hvor: Restaurant Lumskebugten, Esplanaden 21, 1263 København K. Hvornår: Torsdag 29. maj 2025 kl. 11-15.

Anette Eckmann, maj 2024

Fotos: Anette Eckmann, Mathilde Thykier og Lisbeth Wassmann Hjertebjerg.

Loppetorv 4
DMP-formand Camilla Bojsen Møller, tv. og Marion Huijink mødte op med oste og ostetilbehør.
Loppetorv Featured
Povl Lønberg - koordinerede Gastronomisk Loppetorv.
Loppetorv 6
Francis Cardenau, tv., var én af de producenter, som for første gang var med i år.
Loppetorv 5
Annette Eckmann, tv. - bestyrelsesmedlem i DMP og med på loppetrvet.