7. marts 2023
Branchens Dag/VSOD 2023
Danskernes vin- og spiritusvaner ændrer sig – og det får også indflydelse på måltidet.
Dét er én af konklusionerne efter vin- og spiritusbranchens forening, VSOD, inviterede til Branchens Dag tirsdag 7. marts 2023 i Copenhagen Distillery.
Efter mange år i en vækstende førertrøje er gin nu blevet slået af RTD (ready to drink-alkohol), men også alkoholfrie eller lavalkoholiske drikke vinder stærkt frem.
Restauratør Rasmus Amdi fra Møntergade, konstaterede, at flere og flere spørger efter drikkevarer uden eller med kun lidt alkohol, hvor der tidligere var nogle få, som bad om vand.
Samtidig kunne han også konstatere, at de der drikker vin, ofte vælger at drikke mindre men dyrere vin: – Og så kommer der mange unge ind, der er nysgerrige, sagde han.
DMP’s bestyrelsesmedlem Helle Brønnum Carlsen deltog også i snakken om, hvad der skal i glassene i fremtiden, og kun havde registreret unge med en ændret attitude:
– Jeg havde en gymnasieklasse til middag, og én af pigerne havde noget alkoholfrit med, og hun fortalte, at det drak hun ind i mellem, så hun kunne feste længere.
Helle Brønnum Carlsen brugte det som eksempel på, at det forbud med alkohol, der indføres på nogle gymnasier etc., i stedet burde erstattes af at lære de unge, som gymnasieeleven, at drikke fornuftigt.
RTD har slået gin på salgslisten
Nielsen IQ fremlagde statistikker for slaget, hvor det for spiritus er stregkoden, dvs. »salg ud af butik« i flere end 3.600 butikker.
Supermarkederne tegner sig for 51 % af spiritussalget i Danmark, og salget af RTD er vokset støt siden 2008.
De færdigblandede drikke inklusive cider indtager en 1. plads med 20,3 % af salget, mens gin er faldet en smule, og en smule ned, med 10,7 % fulgt af whisky med 9,3 % og akvavit/snaps 9 %. Til gengæld er vodkaslaget stegt beskedent med 0,3 % til 5,1 % på en 89. plads.
Udfordringer når alkohol fjernes eller reduceres
Madudviklingsvirksomheden KOST deltog også, og gav et kig ind i laboratorierne, hvor der er mange udfordringer.
KOST har eksempelvis udviklet en alkoholfri vin, hvor udfordringen var, at den smag, som alkoholen giver, skal erstattes af andet for at vinen ikke bliver kedelig.
Smagen er også en udfordring, når det gælder drikke med lidt alkohol, og KOST’s erfaring er, at når der laves småskalaforsøg, så kan en drik smage godt – men når den så sættes i industriproduktion, kan smagen ændre sig.
Vi er i en overgangsfase
Så en konklusion efter første udgave af Branchens Dag er, at vi kan vente flere produkter og større efterspørgsmål på restauranterne efter vin og spiritus uden eller med lidt alkohol.
Men også, at det er svært at få god smag uden større mængder alkohol, så vi står givet i en overgangsfase, hvor vi vil opleve en del fejlskud inden den rigtige smag er fundet.
Erling Madsen